Få mere ud af kold kanvas

Ringer du kold kanvas 📞og vil du gerne have flere salg & møder ud af din investerede tid? Så er videoen her lavet til at inspirere dig (og dit team).

Dagens indlæg er et lille tip til dig der ringer kold kanvas og ønsker at få mest muligt ud af den tid du investerer i at ringe til potentielle kunder.

Hvad er et succesfuldt opkald?

Hvis du alligevel har tænkt dig at ringe til en række virksomheder, så er det en god idé at give dig selv de optimale betingelser for et succesfuldt opkald. Du har højst sandsynligt en liste med virksomheder du vil ringe op. Måske segmenterer du på branche eller noget andet, men listen over virksomhederne kunne også bruges til markedsføring med annoncer på LinkedIn eller Facebook. Hvis du gør dette i perioden op til at du kontakter dem, så kender de allerede til dig og dit produkt, og er måske blevet klogere på hvorfor din virksomhed skiller sig ud og hvad du kan tilbyde.

Sådan her kan du varme dit lead op på forhånd

Hvis du er ekstra forberedt, så har du måske lavet et whitepaper, en video, eller en anden forklaring der hjælper dem med at blive klogere og gøre virksomhederne i stand til at træffe en beslutning om at vælge dig som udbyder af et produkt eller en ydelse. En måde du kan forberede dig på, er ved at lave CVR-udtræk eller en målretning ud fra branche eller stillingsbetegnelse i den region du ønsker at kontakte. Du forøger dermed chancen for at ramme alle beslutningstagere med en annonce i ugen eller 14 dage op til at du ønsker at kontakte dem. Ved først at annoncere til dem, skaber du mere plads til at dit opkald bliver godt modtaget og at de bedre forstår hvad du tilbyder.

Du kan teste mit tip ved først at annoncere til de virksomheder du ønsker at kontakte og så måle lukkeraten på møder og salg efter du har implementeret det. Hvis du har brug for min hjælp, så kan du kontakte mig på maltesmarketing.dk. Jeg specialiserer mig i annoncering på Google, Facebook og LinkedIn.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!