Gør kold kanvas lettere og meget mere effektivt med online markedsføring

I den her video, der vil jeg give dig et tip til hvordan I kan forbedre jeres indsats af kold kanvas gevaldigt ved hjælp af online markedsføring. Når du kører ren kold kanvas og kunderne vi kommer ud til, typisk, måske aldrig har hørt om os før, så kan der være rigtig langt fra et ’ja’ bare til mødet og endnu længere til et ’ja’ til faktisk at lægge en ordre. En idé kunne være at forsøge at ramme de virksomheder med markedsføring før at du kontakter dem. Det kan du gøre enten ved hjælp af CVR-udtræk eller ved at annoncere på LinkedIn eller ved at annoncere til særlige typer af virksomheder i en periode op til hvor du faktisk laver den opsøgende periode efterfølgende via telefon. Hvis de har hørt om dig før og hvis de ved lidt mere om hvad det er du tilbyder og hvordan I er anderledes fra jeres konkurrenter, så er det også nemmere at få gang i samtalen og få et lidt varmere møde fra start af – i stedet for at det er iskoldt og du først skal til at forklare helt fra bunden af hvorfor I er anderledes fra jeres konkurrenter.

Jeg gætter på at I har en masse ting som I selv synes er anderledes i forhold til jeres konkurrenter, men udefra, der kan det være at I ser meget ens ud. Ved hjælp af den online markedsføring, som både kan være billeder, tekst, video eller alt muligt andet, så kan vi ramme de helt rigtige mennesker, de nøglepersoner som vi faktisk kommer til at ringe til ugen efter, eller to uger efter, sådan så de har en meget bedre forståelse af jeres produkt eller ydelse før I tager den første dialog.

Forsøg med en online markedsføringskampagne, som targeter de mennesker I alligevel har tænkt jer at kontakte i perioden op til. Lad være med at vente for længe, lad være med at køre kampagnen i september og så ring til dem i januar. Gør det indenfor relativt kort tid. Gerne ugen eller ugen efter, så I er friske i deres erindring og I har en chance for rent faktisk at få booket mødet. Hvis I vil have mere hjælp til online markedsføring, så gå ind på gratisebog.dk. Der har jeg lavet en lidt over 40-siders e-bog med seks forskellige trin til hvordan I kan forbedre jeres online markedsføring. Helt fra hvordan I udvælger hvem I markedsfører til, hvad budskabet skal være, hvilke produkter I annoncerer, og hvad I kan gøre for at øge både salg og mersalg efterfølgende. Tak for nu.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!