Tre ting der gør online salg MEGET lettere

I denne video fortæller jeg om 3 ting du kan gøre for at gøre det meget lettere at sælge online 

Hvis du har brug for hjælp til online markedsføring, for eksempel Google Ads annoncering eller måske remarketing, så giv mig et ring eller skriv her.

Dagens indlæg handler om de tre ting som gør online salg meget lettere. Disse tre huskeregler er enormt vigtige for at en kunde har lyst til at lægge penge i din forretning. Det gør det også nemmere at lave salg i fremtiden og skabe en god relation til den kommende kunde.

 

Kunden skal kende dig

Det første trin, som kommer før alt andet, er naturligvis at kunden kender dig. Hvis de aldrig har hørt om dig før og aldrig har været inde på din hjemmeside, så er det rigtig svært at bestille varer eller benytte sig af dine ydelser. Der er mange forskellige måder hvorpå de kan lære dig at kende, men en hurtig og simpel måde at komme i gang med det på, er ved at sætte søgenannoncer op via Google Ads. 

Ved at bruge de søgninger som folk typisk laver på nettet, kan du nemt sætte annoncer op på relevante søgeord for dit produkt eller ydelser – og derigennem kan du hurtigt få præsenteret dit tilbud for kunden.

Dette betyder at de kommer ind på din hjemmeside og så har du chancen for at vise dem hvad du kan.

 

Kunden skal have tillid til dig

Det næste trin kræver at kunden har tillid til dig. Hvis du har en webshop, så har du brug for at kunderne kan stole på at du faktisk kan levere varen, har den på lager, og at de trygt kan putte deres betalingsoplysninger ind på din hjemmeside. Derudover skal de gerne have tillid til at du passer dine forpligtelser i forhold til returret og handelsbetingelser, såvel som giver svar på henvendelser.

Hvis du derimod sælger ydelser eller lidt mere komplekse produkter, så kræver det muligvis lidt mere før kunden får tillid til dig. Der er tre primære ting du kan arbejde med. Det ene kunne være e-mails. Hvis du kan få den potentielle kunde til at skrive sig op til en e-mail hos dig, hvor du så kan sende dem viden og materiale, og skabe et bånd imellem dig og kunden, så er e-mailen en rigtig god platform til det.

En anden vej at gå, kan være via sociale medier. Hvis du jævnligt - måske dagligt, måske flere gange dagligt, måske en gang i mellem – fortæller om hvad det er du arbejder med, giver noget god viden fra dig, fortæller hvad kunden kan bruge dig til og hvordan du kan hjælpe dem, måske endda viser cases frem, så kan kunden se at du er ekspert på området. Du ved hvad du taler om og du arbejder for at fremme deres interesser, du vil faktisk gerne hjælpe dem. De kan ganske enkelt stole på at du leverer det du påstår.

Du kan også gøre det ved hjælp af det der hedder content-marketing. Du kan producere indhold i form af en artikel, blog, video, e-bog, gratis kurser eller noget andet værdiskabende. Indhold som du kan levere til kunden, så de lærer dig og din unikke tilgang til de ydelser eller det produkt du sælger at kende. Så får de en chance for at se at din virksomhed ’kan og vil’, og at du fortjener at levere til dem.

 

Mind kunden om at de skal købe

Den sidste ting der skal til for at det bliver nemt at sælge på nettet er, at vi minder kunden om at de skal huske at købe. Der kan ske mange ting når folk skal bestille og købe produkter. Måske når de ganske enkelt ikke at få besluttet sig. Men hvis alt går op i en højere enhed - hvis de faktisk har lært os at kende og vi har lykkedes med at skabe en form for tillid eller bånd imellem os – så kan vi også forsøge at få salget i hus ved at minde dem om at de skal købe ved hjælp af remarketing.

Remarketing kan foregå både på Google og Facebook, samt via mange andre kanaler, men det vigtige er, at vi får sendt vores primære budskab ud og minder folk om at de skal komme ind og få lagt ordren i hus.

Således har du tre helt konkrete måder hvor du kan arbejde videre med dit onlinesalg. Hvis kunderne slet ikke kender dig, så er det meget svært at købe fra dig. Hvis de ikke har tillid til dig, så kommer der næppe nogen salg ind. Derudover har nogle mennesker også brug for lige at blive mindet om at dine produkter og ydelser eksisterer, og de skal huske at afgive en ordre. 

Hvis det er produkter, så kan det blot handle om at vise dem frem og give et tilbud. Hvis det er en ydelse, så kan løsningen være at forklare hvorfor at ydelsen er god at købe hos dig, i forhold til alle mulige andre konkurrenter.

Du kan også ganske simpelt køre et direkte tilbud på et produkt eller en ydelse. Det kan også blot være at fortælle kunden at netop du arbejder med præcist det problem som de står med, hvad end det gælder deres virksomhed eller i deres privatliv.

Hvis du vil have mere gratis inspiration, så hent min e-bog med seks forskellige trin til hvordan du kan skalere din forretning og skrue på både trafik der kommer ind, hvordan du gør din hjemmeside bedre, og hvad du skal gøre efterfølgende. Den koster ikke noget og kræver blot at du skriver dig op til den. God fornøjelse.

Læs mere om remarketing: http://simpelremarketing.dk

Få 6 konkrete trin til at skalere din online forretning nedenfor

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!